Mød løberne

Mød løberne

I Danmark har vi mange dygtige løbere. Herunder kan du se nogle videoer, hvor tre danske løbere fortæller om hvorfor de løber, hvordan de kom i gang med at løbe, hvordan de har det med at løbe konkurrencer, og hvorfor det bare er fedt at løbe!

Laura Valgreen Petersen

Laura Valgreen Petersen er 18 år gammel. Hun bor og træner i Odense-området. Hun blev Danmarksmester på 10 km landevej i 2019. Samme år vandt hun bronze på 5.000 m ved U20 EM.

Thijs Nijhuis

Thijs Nijhuis er 26 år gammel. Han bor i Aarhus, men han træner både i Aarhus og Viborg. I 2018 blev han den hurtigske dansker ved H.C. Andersen Marathon. Samme år blev han danmarksmester i halvmaraton. I 2019 blev han danmarksmester på 10 km landevej.

Anna Emilie Møller

Anna Emilie Møller er 22 år gammel. For øjeblikket bor og træner hun i England.

Hun var med til OL i 2016, hvor hun løb 3000 m forhindringsløb. I 2019 vandt hun guld på både 3.000 m forhindringsløb og 5.000 m ved U23 EM. Anna er allerede kvalificeret til OL 2020, hvor hun skal løbe både 3000 m forhindringsløb og 5000 m.